Lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber § 37
Lov om medarbejderindflydelse i SCE-selskaber.
Lov nr. 241 af 27. marts 2006Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 4. Referencebestemmelser om medbestemmelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 37
Juridiske personer med hjemsted i Danmark, som beskæftiger medarbejdere, der er tildelt plads i SCE-selskabets tilsyns- eller administrationsorgan, jf. § 35 , sørger for, at der nedsættes et valgudvalg. Er alle medarbejderne ansat i driftsenheder under juridiske personer med hjemsted uden for Danmark, sørger ledelsen af disse driftsenheder for, at der nedsættes et valgudvalg.
Stk 2. Valgudvalget sammensættes af repræsentanter for medarbejderne i Danmark og for ledelsen. Flertallet af valgudvalgets medlemmer skal bestå af repræsentanter for medarbejderne, og mindst et af medlemmerne skal være medlem af det kompetente organ i en af de juridiske personer eller af ledelsen af en af driftsenhederne, jf. stk. 1 .
Stk 3. Medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget vælges blandt medarbejderne af de juridiske personers repræsentationsorgan eller samarbejdsudvalg. Det skal så vidt muligt sikres, at interesserne for samtlige medarbejdere i Danmark er repræsenteret i valgudvalget. De øvrige medlemmer vælges af de juridiske personers kompetente organ eller driftsenhedernes ledelse, jf. stk. 1 .
Stk 4. Hvis der ikke findes repræsentationsorgan eller samarbejdsudvalg i de juridiske personer, udpeger de juridiske personers kompetente organ medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget blandt den juridiske persons medarbejdere. Er alle medarbejderne ansat i en driftsenhed under en juridisk person med hjemsted uden for Danmark, udpeger driftsenhedens ledelse medarbejdernes repræsentanter i valgudvalget blandt driftsenhedens medarbejdere. Er der i den juridiske person eller driftsenheden valgt tillidsrepræsentanter, skal disse så vidt muligt være repræsenteret.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her