Lov om markedsføring af sundhedsydelser § 3
Lov om markedsføring af sundhedsydelser.
Lov nr. 326 af 6. maj 2003, som ændret ved lov nr. 360 af 9. april 2013, lov nr. 518 af 26. maj 2014 og lov nr. 716 af 20. juni 2025Bekendtgørelse nr. 616 af 25. maj 2018 om pelejehjemsoversigten ophæves.
Kapitel 2. Markedsføring
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
Sammenlignende reklame
Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til sundhedsydelser, som udbydes af en konkurrent.
Stk 2. Sammenlignende reklame, jf. stk. 1 , er ikke tilladt efter denne lov, medmindre sammenligningen
1) ikke er vildledende,
2) angår sundhedsydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål,
3) er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse sundhedsydelser, herunder prisen,
4) ikke skaber forveksling mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem annoncørens og en konkurrents firmanavn, andre karakteristiske kendetegn eller sundhedsydelser,
5) ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents firmanavn, andre karakteristiske kendetegn, sundhedsydelser, aktiviteter eller øvrige forhold og
6) ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til en konkurrents firmanavn eller andre karakteristiske kendetegn.
Stk 3. I enhver sammenlignende reklame, som indeholder særtilbud, skal det klart fremgå, hvornår tilbuddet ophører. Gælder særtilbuddet endnu ikke, skal det tillige oplyses, hvornår perioden for den særlige pris eller for andre særlige betingelser begynder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her