Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. § 14
Lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v..
Lov nr. 1400 af 10. oktober 2022, som ændret ved lov nr. 713 af 13. juni 2023 og lov nr. 1557 af 12. december 2023Kapitel 7. Kontrolbestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 14
Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøgninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likviditetslån set i forhold til energivirksomhedens eller den energiintensive virksomheds størrelse og omsætning.
Stk 2. Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol med de udbetalte likviditetslån til energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. kapitel 2 og 3 , med tilskud til boligforeninger m.v., jf. kapitel 4 , og med tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger, jf. kapitel 4 a .
Stk 3. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen efter stk. 1 og 2 pålægge enhver, der udtages til kontrol, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug herfor. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller boligforeningen m.v. revisorbistand.
Stk 4. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, til brug for kontrollen efter stk. 1 og 2 , jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk 5. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og 2 , indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning .
Stk 6. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og 2 , indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Evida.
Stk 7. Ved administrationen af bekendtgørelse om tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. kan Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kontrollen efter stk. 1 og 2 indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af oplysninger om ansatte i energivirksomhedens lønforhold fra indkomstregisteret, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk 8. Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger indsamlet og behandlet i medfør af denne lov til brug for Forsyningstilsynets kontrolopgaver i henhold til bekendtgørelse om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her