Lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre § 5
Lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.
Lov nr. 208 af 21. maj 1969, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 3. juli 2025Kapitel 2. Krigsforsikringsforbundet for beboelsesbygninger m.v. og privat indbo.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 5
Forsikret i krigsforsikringsforbundet for beboelsesbygninger m.v. og privat indbo er:
1) Enhver bygning, som efter forsikringstidens indtræden er eller har været brandforsikret i et dansk eller her i landet virkende udenlandsk forsikringsselskab. Dette gælder dog ikke, hvis bygningen er forsikret i krigsforsikringsforbundet for erhvervsbygninger eller hører til en landbrugsejendom eller til en ejendom, der helt eller overvejende anvendes til landbrug, skovbrug eller gartneri. Forsikringen omfatter bygningens tilbehør i det omfang, tilbehøret er eller har været brandforsikret sammen med bygningen.
2) Privat indbo, der på skadestidspunktet befinder sig i de i forbundet forsikrede bygninger.
3) Privat indbo i andre bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, såfremt bygningen ville have været forsikret i forbundet,hvis der havde været tegnet brandforsikring, eller hvis bygningen ikke havde været undtaget for krigsforsikring i medfør af § 1, stk. 2 .
4) Løsøre og andre værdier, der ikke er eller kunne være krigsforsikret i noget andet krigsforsikringsforbund, og som ejeren ved skriftlig henvendelse til forbundet har begæret krigsforsikret.
Stk 2. Forbundet består af to af hinanden økonomisk uafhængige afdelinger: afdeling A og afdeling B. Under afdeling A henhører beboelsesbygninger med ikke over to lejligheder og privat indbo i sådanne bygninger. Under afdeling B henhører andre i forbundet forsikrede bygninger, privat indbo i disse samt løsøre og andre værdier, som er begæret forsikret i medfør af stk. 1, nr. 4 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her