Lov om kommunal indsats for unge under 25 år § 10a

Lov om kommunal indsats for unge under 25 år.

Lov nr. 298 af 30. april 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 387 af 17. marts 2026

Kapitel 2 a. Introduktionskurser og brobygning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 10a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Formål og indhold m.v.

Introduktionskurser i 8. klasse er vejlednings- og undervisningsforløb, der skal bidrage til, at den unge bliver afklaret og motiveret for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Kurserne skal omfatte introduktion til mindst en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse.

Stk 2. Brobygning er vejlednings- og undervisningsforløb i overgangen til ungdomsuddannelserne. Brobygning skal give den unge bedre mulighed for og motivation til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse samt udvikle den unges faglige og personlige kompetencer.

Stk 3. Brobygning på en uddannelsesinstitution skal afspejle undervisningen i de uddannelsesområder, der indgår i brobygningen, og gøre eleven bekendt med uddannelsens praktiske og teoretiske elementer samt et eller flere erhverv, som uddannelsen eller uddannelsesområdet retter sig mod.

Stk 4. Der kan etableres brobygning til grundforløb i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.

Stk 5. Der kan etableres brobygning til de indledende dele af de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Stk 6. Der kan etableres brobygning til forberedende grunduddannelse for elever, der må antages at være i målgruppen for forberedende grunduddannelse.

Stk 7. Elevens uddannelsesplan, jf. § 2 c

, påføres oplysning om gennemført brobygning med angivelse af formål med og varighed af de enkelte forløb.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her