Lov om kapitalmarkeder § 39
Lov om kapitalmarkeder.
Lov nr. 650 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 464 af 1. maj 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025 og lov nr. 764 af 8. september 2026Afsnit III Investorer og tilbudsgivere
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 7. Storaktionærmeddelelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 39
Enhver fysisk eller juridisk person, der direkte eller indirekte besidder finansielle instrumenter omfattet af stk. 2 , skal give meddelelse til selskabet, der har udstedt den underliggende aktie, og Finanstilsynet, når besiddelsen af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen i den underliggende aktie udgør, overstiger eller falder under grænserne 5, 10, 15, 20, 25, 50 eller 90 pct. og grænserne en tredjedel eller to tredjedele.
Stk 2. Pligten til at give meddelelse efter stk. 1 omfatter:
1) Finansielle instrumenter, der i henhold til aftale giver indehaveren ubetinget ret til at erhverve eller valgfrihed til at erhverve allerede udstedte aktier i selskaber omfattet af § 1, stk. 4, nr. 1 .
2) Finansielle instrumenter, der ikke er omfattet af nr. 1 , men som er baseret på aktier i selskaber omfattet af § 1, stk. 4, nr. 1 , og som har økonomisk virkning, der kan sidestilles med virkningen af finansielle instrumenter som nævnt i nr. 1 , uanset om de giver ret til at erhverve aktierne.
Stk 3. Besiddelsen efter stk. 1 beregnes på grundlag af det fulde nominelle antal aktier, der ligger til grund for det finansielle instrument. Hvis det finansielle instrument udelukkende giver mulighed for kontant afregning, beregnes besiddelsen på deltajusteret grundlag ved at multiplicere det nominelle antal underliggende aktier med instrumentets delta.
Stk 4. Ved beregning efter stk. 3 inddrages alle finansielle instrumenter, der har samme underliggende udsteder. Kun lange positioner tages i betragtning ved beregningen af stemmerettigheder. Lange positioner må ikke nettes med korte positioner, der har samme underliggende udsteder.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her