Lov om kapitalmarkeder § 183
Lov om kapitalmarkeder.
Lov nr. 650 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 464 af 1. maj 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025 og lov nr. 764 af 8. september 2026Afsnit X Netting, tilslutning til en værdipapircentral (CSD), registrering, finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 33. Risikoafdækning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 183
Fondsaktiver, hvori der er registreret sikkerhed i henhold til § 182, stk. 2 eller 3 , kan, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, eller hvis handelen er indgået mellem et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab eller en forvalter af alternative investeringsfonde og et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab, en forvalter af alternative investeringsfonde, en institutionel investor eller en tilsvarende professionel investor, realiseres straks efter udløbet af en frist, der er fastsat af erhvervsministeren i medfør af § 182, stk. 4 , hvis låntageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser. Fristen kan fraviges efter aftale mellem parterne, hvis sikkerheden er registreret i henhold til § 182, stk. 2 eller 3 .
Stk 2. Finansielle instrumenter, der er stillet til sikkerhed over for en værdipapircentral (CSD) eller en deltager i en værdipapircentral (CSD) til opfyldelse af værdipapircentralens (CSD’ens) regler om sikkerhedsstillelse, kan realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom og der foreligger en misligholdelse af værdipapircentralens (CSD’ens) regler om sikkerhedsstillelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her