Lov om kapitalmarkeder § 166

Lov om kapitalmarkeder.

Lov nr. 650 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 464 af 1. maj 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025 og lov nr. 764 af 8. september 2026

Afsnit X Netting, tilslutning til en værdipapircentral (CSD), registrering, finansiel sikkerhedsstillelse og slutafregning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 31. Endelighed i afvikling og netting i værdipapirafviklingssystemer og betalingssystemer m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 166

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem eller tilsvarende virksomhed, der udøves af Danmarks Nationalbank, skal have fastsat regler om, hvornår en overførselsordre anses for indgået i systemet, og tidspunktet for, hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke længere kan tilbagekaldes af en deltager i systemet eller af en tredjepart.

Stk 2. En overførselsordre kan ikke tilbagekaldes af en deltager i et system eller af en tredjepart efter det tidspunkt, der er fastsat i systemets regler, jf. stk. 1

.

Stk 3. Indgår et værdipapirafviklingssystem, et registreret betalingssystem eller Danmarks Nationalbank aftale om interoperabilitet indbyrdes eller med interoperable systemer eller operatører af disse, skal parterne i videst muligt omfang sikre, at de interoperable systemers regler samordnes med hensyn til forhold som nævnt i stk. 1

.

Stk 4. Hvert af de interoperable systemers regler, jf. stk. 1

, berøres ikke af de øvrige interoperable systemers regler, medmindre dette udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperable systemers regler.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her