Lov om integrationsgrunduddannelse (igu) § 4

Lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Lov nr. 623 af 8. juni 2016, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 16. april 2026

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 2. Integrationsgrunduddannelsens målgruppe og indhold

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Integrationsgrunduddannelsen omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Aftale om integrationsgrunduddannelse kan indgås med såvel en privat som en offentlig virksomhed. Virksomheden udarbejder i samarbejde med udlændingen en plan med en beskrivelse af, hvad den samlede integrationsgrunduddannelse forventes at indeholde.

Stk 2. Praktikdelen af integrationsgrunduddannelsen skal bidrage til opfyldelse af formålet med uddannelsen ved at bibringe udlændingen:

  1. 1) Viden om og færdigheder i forskellige arbejdsfunktioner, der sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet.

  2. 2) Erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet.

  3. 3) Indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.

Stk 3. Skoleundervisningen skal bidrage til opfyldelse af formålet med integrationsgrunduddannelsen ved at bibringe udlændingen:

  1. 1) Sproglige færdigheder i henhold til lov om danskuddannelse for voksne eller anden relevant lovgivning.

  2. 2) Erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer.

  3. 3) Forudsætninger for en bredere forståelse af den erhvervede erfaringsbaggrund og forudsætninger for fortsat uddannelse.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her