Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse § 60

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

Flere senere ændringslove sætter forskellige udløbsdatoer for flere bestemmelser i loven, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24/5 2022 og § 2, nr. 1, og § 3 i lov nr. 1309 af 30/11 2024.
Lov nr. 698 af 8. juni 2018, jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 18. juni 2026

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.

Kapitel 10. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser og territoriale bestemmelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 60

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

De første bestyrelser

For hver institution oprettet efter § 59, stk. 1

, nedsættes efter de regler herom, som undervisningsministeren fastsætter i den midlertidige vedtægt, jf. stk. 2 , med virkning fra den 1. september 2018 eller snarest derefter en bestyrelse ud fra de krav om sammensætning og udpegningsret, som følger af § 11, stk. 2 og 3 , og § 12, stk. 2-4 . Medarbejderrepræsentanter efter § 12, stk. 3 , udpeges i forening af de relevante faglige organisationer i dækningsområdet. Udpegning sker blandt alle ansatte på produktionsskoler, der skal sammenlægges med institutionen, og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der skal overdrage aktiver, passiver m.v. til institutionen efter § 59 . Disse medarbejderrepræsentanters funktion ophører, når medarbejderne på de nye institutioner har udpeget repræsentanter efter § 12, stk. 3 . Elevtilforordnede efter § 12, stk. 4 , udpeges, når alle deltagere og elever ved produktionsskoler, der skal sammenlægges med institutionen, og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der skal overdrage aktiver, passiver m.v. til institutionen efter § 59 , er kendt for en given institution.

Stk 2. Undervisningsministeren fastsætter for hver institution en midlertidig vedtægt, som gælder, indtil der er fastsat og godkendt en vedtægt i overensstemmelse med § 2, stk. 5

. I perioden, indtil institutionens leder er ansat og tiltrådt, jf. § 18 , varetager bestyrelsens formand funktionen som institutionens leder.

Stk 3. Den første bestyrelse iværksætter og gennemfører ud over de opgaver, der i øvrigt påhviler bestyrelsen efter denne lov, de forberedelser, der er nødvendige, for at institutionen kan påbegynde udbuddet af forberedende grunduddannelse med uddannelsesstart den 1. august 2019 eller snarest derefter.

Stk 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den første bestyrelses nedsættelse og virksomhed og om kompetenceforholdet mellem bestyrelser og produktionsskoler, voksenuddannelsescentre m.v.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her