Lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne § 9

Lov om indkøbsforeninger for mindre virksomheder i landdistrikterne.

Lov nr. 103 af 20. marts 1970, jf. lovbekendtgørelse nr. 15 af 4. januar 2017, som ændret ved lov nr. 1715 af 27. december 2016

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 9

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Vil to eller flere indkøbsforeninger ved sammenlægning danne en ny indkøbsforening ved overtagelse af samtlige de pågældende foreningers aktiver og passiver, kan beslutning herom vedtages på de enkelte foreningers generalforsamling. Ved denne indvarsling, der skal ske skriftligt til hvert medlem, skal det angives, at der stilles forslag om sammenlægning af foreningen med en anden eller andre navngivne indkøbsforeninger, og at udkast til vedtægter og regnskab over den nye forenings aktiver og passiver er fremlagt til gennemsyn på et nærmere angivet sted. På generalforsamlingen kan der træffes beslutning om sammenlægningen, medmindre mere end en femtedel af foreningens medlemmer nedlægger indsigelse herimod enten ved fremmødet på generalforsamlingen eller ved skriftlig protest forinden.

Stk 2. Ethvert medlem, der har nedlagt indsigelse mod sammenlægningen, kan inden en frist på 3 måneder efter generalforsamlingsbeslutningen udtræde af foreningen med øjeblikkeligt varsel, uden at dette berører medlemmets ret til at afdrage restkøbesummen i overensstemmelse med købekontrakten, når denne er oprettet, inden den i stk. 1

omhandlede indvarsling er modtaget. Denne bestemmelse skal indeholdes i nævnte indvarsling.

Stk 3. Sammenlægningen er først gyldig, når den er godkendt af Miljø- og Fødevareministeriet og Finansministeriet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her