Lov om id-kort på byggepladser kapitel 5
Lov om id-kort på byggepladser.
Kapitel 5. Klageadgang
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 14
Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser om forhold efter § 12 , som skal bringes i orden straks, har ikke opsættende virkning. Afgørelser begrundet i overskridelse af en frist fastsat i medfør af regler udstedt i medfør af § 4, stk. 5 , eller § 6, stk. 3 , har ligeledes ikke opsættende virkning.
Stk 4. Når særlige grunde taler herfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt.
Stk 5. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her