Lov om garantifond for skadesforsikringsselskaber § 12a

Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.

Lov nr. 457 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 1105 af 10. september 2025

Kapitel 7. Fondens ledelse og administration

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 12a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Bestyrelsen skal indgå aftale med et forsikringsselskab som administrationsselskab som en del af at antage fornøden medhjælp efter § 12, stk. 1

.

Stk 2. Fonden skal skriftligt orientere Finanstilsynet, når en aftale efter stk. 1

er indgået. Fonden skal ligeledes skriftligt orientere Finanstilsynet, hvis Fonden ikke kan indgå en aftale efter stk. 1 .

Stk 3. Kan bestyrelsen ikke indgå aftale med et forsikringsselskab som administrationsselskab efter stk. 1

, skal Finanstilsynet udnævne et forsikringsselskab som administrationsselskab for Fonden, der opfylder følgende kriterier:

  1. 1) Forsikringsselskabet har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed til forsikringsklasse 1, 3, 6, 8-10, 12, 13 og 16-18 i bilag 1 i lov om forsikringsvirksomhed.

  2. 2) Forsikringsselskabet har i henhold til seneste godkendte årsrapport haft en årlig bruttopræmieindtægt på minimum 2 mia. kr.

  3. 3) Forsikringsselskabet har i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit haft 125 eller flere fuldtidsansatte.

  4. 4) Forsikringsselskabet overholder solvenskapitalkravet, der er fastsat for forsikringsselskabet.

  5. 5) Forsikringsselskabet har en markedsandel i Danmark på minimum 3 pct. målt på bruttopræmie.

Stk 4. Opfylder flere forsikringsselskaber kriterierne i stk. 3

, skal Finanstilsynet udnævne et administrationsselskab for Fonden på baggrund af en rotationsordning. Finanstilsynet skal i sin afgørelse inddrage relevante forhold relateret til de omfattede forsikringsselskaber i sin vurdering af, hvilket forsikringsselskab der skal udnævnes som administrationsselskab, herunder om et forsikringsselskab tidligere har fungeret som administrationsselskab for Fonden.

Stk 5. Finanstilsynet skal udnævne et forsikringsselskab efter stk. 3

for en periode på 48 måneder, jf. dog stk. 7 .

Stk 6. Finanstilsynet kan, medmindre særlige forhold taler herfor, ikke udnævne et forsikringsselskab som administrationsselskab i to på hinanden følgende perioder.

Stk 7. Hvis der i perioden, jf. stk. 5

, opstår en konkurs i et forsikringsselskab, skal Fondens bestyrelse i henhold til stk. 1 indgå aftale med et nyt forsikringsselskab som administrationsselskab. Det forsikringsselskab, der på tidspunktet for konkursens indtræden er udnævnt som administrationsselskab, skal bistå Fonden, indtil sagsbehandlingen af konkursen er afsluttet, uanset om perioden på 48 måneder i mellemtiden måtte være ophørt.

Stk 8. Indgår Fondens bestyrelse aftale efter stk. 1

med et forsikringsselskab om at varetage opgaven som administrationsselskab for Fonden efter udløb af en periode, jf. stk. 5 , og indtræder der en konkurs i et forsikringsselskab, inden den igangværende periode, jf. stk. 5 , udløber, skal forsikringsselskabet, som Fondens bestyrelse har indgået aftale med, overtage opgaven som administrationsselskab på tidspunktet for konkursens indtræden.

Stk 9. Fonden skal betale vederlag til et administrationsselskab udnævnt af Finanstilsynet. Vederlaget fastlægges efter forhandling mellem parterne. Er det ikke muligt for parterne at blive enig om størrelsen på vederlaget, skal Finanstilsynet fastsætte vederlagets størrelse på baggrund af et oplæg fra Fonden.

Stk 10. Et administrationsselskab, der er udnævnt af Finanstilsynet, jf. stk. 3

, skal varetage de opgaver, der fremgår af Fondens udbudsmateriale eller andet dokument indeholdende Fondens specificering af opgaverne.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her