Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 95

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v..

Lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 26. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026

Afsnit VI Grænseoverskridende markedsføring og forvaltning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 14. Forvaltning af alternative investeringsfonde fra og levering af tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, af forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i Danmark

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 95

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Levering af forvaltnings- og tjenesteydelser i Danmark af forvaltere af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område

En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har fået tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde i henhold til regler, der gennemfører direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan påbegynde forvaltning af alternative investeringsfonde, der er etableret i Danmark, fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om, at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der fremgår af § 90, stk. 1

, hvis forvaltningen skal ske direkte, og de oplysninger, der fremgår af § 90, stk. 2 , hvis forvaltningen skal ske via en filial i Danmark, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde med den pågældende type investeringsstrategi.

Stk 2. En forvalter med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som har fået tilladelse til at udbyde tjenesteydelser i henhold til regler, der gennemfører artikel 6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde, kan påbegynde levering af tjenesteydelserne i Danmark fra det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder i forvalterens hjemland har underrettet forvalteren om, at de til Finanstilsynet har fremsendt de oplysninger, der fremgår af § 90, stk. 1

, hvis leveringen af tjenesteydelser skal ske direkte, og de oplysninger, der fremgår af § 90, stk. 2 , hvis leveringen af tjenesteydelser skal ske via en filial i Danmark, samt en erklæring om, at forvalteren har tilladelse til at levere de pågældende tjenesteydelser omfattet af artikel 6, stk. 4, i direktiv 2011/61/EU.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her