Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 168a

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v..

Lov nr. 598 af 12. juni 2013, jf. lovbekendtgørelse nr. 468 af 26. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026

Afsnit IX Tilsyn og Afgifter

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 24. Tilsyn m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 168a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Finanstilsynet kan påbyde en depositar, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3

, at afsætte et medlem af direktionen hos depositaren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 13, stk. 2 og 3 , jf. § 46, stk. 6 , ikke kan bestride stillingen.

Stk 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af det øverste ledelsesorgan hos en depositar, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3

, at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 13, stk. 2 og 3 , jf. § 46, stk. 6 , ikke kan bestride hvervet.

Stk 3. Finanstilsynet kan påbyde en depositar, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3

, at afsætte et medlem af direktionen, når der er rejst tiltale mod medlemmet af direktionen i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 3, nr. 1 . Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af det øverste ledelsesorgan hos en depositar, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3 , at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 1 og 2

på baggrund af § 13, stk. 2 og 3 , skal fremgå af påbuddet.

Stk 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3

kan af depositaren og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at det pågældende medlem af ledelsen under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2

og stk. 3, 3. pkt . Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk 7. Har depositaren ikke afsat medlemmet af direktionen inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage depositarens tilladelse, jf. § 46, stk. 7, nr. 3

. Finanstilsynet kan endvidere inddrage depositarens tilladelse, jf. § 46, stk. 7, nr. 3 , hvis et medlem af det øverste ledelsesorgan ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3 .

Stk 8. Afgørelser i sager efter § 13, stk. 1-3

, som træffes efter § 13, stk. 4 , kan af depositaren og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om godkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her