Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde § 130

En forvalter af alternative investeringsfonde med registreret hjemsted i et tredjeland kan i stedet for en tilladelse i medfør af § 11

, jf. § 116

, få tilladelse af Finanstilsynet til at markedsføre andele til professionelle investorer i Danmark i en alternativ investeringsfond, som forvalteren forvalter, hvis betingelserne i stk. 2-5

er opfyldt.

Stk 2. Forvalteren skal overholde §§ 61-68

for hver alternativ investeringsfond, som den markedsfører i henhold til stk. 1

. Endvidere skal forvalteren overholde §§ 70-75

, såfremt en alternativ investeringsfond, som den markedsfører i henhold til stk. 1

, falder ind under anvendelsesområdet for § 70, stk. 1

.

Stk 3. Der skal være indgået passende samarbejdsaftaler, der lever op til internationale standarder, og som gør det muligt at føre tilsyn med forvalteren, herunder overvåge de systemiske risici, mellem Finanstilsynet og de relevante tilsynsmyndigheder i forvalterens hjemland samt Finanstilsynet og de relevante myndigheder i den alternative investeringsfonds hjemland, hvis fonden er etableret i et tredjeland. Såfremt fonden er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal der være indgået passende samarbejdsaftaler som i 1. pkt.

mellem de kompetente myndigheder i fondens hjemland og de relevante tilsynsmyndigheder i forvalterens hjemland.

Stk 4. Det tredjeland, hvor enten forvalteren eller den alternative investeringsfond er etableret, må ikke være identificeret som værende et højrisikotredjeland i henhold til artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.

Stk 5. Det tredjeland, hvor enten forvalteren eller den alternative investeringsfond er etableret, skal have indgået en aftale med Danmark og med alle andre medlemsstater, hvor den alternative investeringsfond skal markedsføres. Aftalen skal overholde standarderne i artikel 26 i OECD’s modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue og skal sikre en effektiv udveksling af oplysninger om skatteforhold, herunder oplysninger i relation til multilaterale skatteaftaler. Tredjelandet må ikke være nævnt i bilag I til Rådets konklusioner om den reviderede EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner.

Stk 6. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om markedsføringen omfattet af denne bestemmelse.