Lov om forbrugslånsvirksomheder kapitel 4 a

Lov om forbrugslånsvirksomheder.

Lov nr. 450 af 24. april 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 1545 af 4. december 2025, som ændret ved lov nr. 1322 af 20. november 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025 og lov nr. 764 af 8. september 2026

I treårs-perioden 2018-2020 skal revisor som minimum have 24 timers efteruddannelse inden for hvert af de to fagområder, som er nævnt i

§ 2, stk. 2 . Afholdte timer inden for det tidligere fagområde direkte og indirekte skatter indregnes i fagområdet anden relevant lovgivning og faglige standarder, jf. § 2, stk. 2, nr. 2 .

Kapitel 4 a. Forbud mod indgåelse af visse kreditaftaler m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 11a

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En fysisk eller juridisk person må ikke indgå en kreditaftale med en forbruger, hvis de årlige omkostninger i procent overstiger 35 pct. De årlige omkostninger i procent beregnes efter § 16 i lov om kreditaftaler.

Stk 2. Bestemmelsen i stk. 1

finder ikke anvendelse på boligkreditaftaler.

Stk 3. En forbrugslånsvirksomhed, som har en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed efter § 3, stk. 1

, og som har indgået en kreditaftale med en forbruger i strid med stk. 1 , kan ikke kræve højere omkostninger, end hvad der svarer til årlige omkostninger i procent på 35 pct. 1. pkt. finder også anvendelse på finansielle virksomheder efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og på udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

Stk 4. Medfører stk. 3

en formindskelse af restgælden, skal forbrugeren betale denne i overensstemmelse med den ordning, der er aftalt med forbrugslånsvirksomheden, dog således, at afkortning sker i den eller de ydelser, der forfalder først.

Stk 5. En forbrugslånsvirksomhed, der har indgået en kreditaftale med en forbruger i strid med stk. 1

, skal foretage en genberegning af kreditaftalen.

Stk 6. En fysisk eller juridisk person, som ikke er en forbrugslånsvirksomhed, og som har indgået en kreditaftale i strid med stk. 1

, kan kun kræve det samlede kreditbeløb tilbagebetalt. 1. pkt. finder også anvendelse på forbrugslånsvirksomheder, der ikke har en tilladelse som forbrugslånsvirksomhed efter § 3, stk. 1 . 1. pkt. finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder efter § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed og på udenlandske finansielle virksomheder, som driver virksomhed her i landet gennem filialetablering eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her