Lov om foranstaltninger i medfør af De Forenede Nationers traktat af 24. september 1996 om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger § 3
Lov om foranstaltninger i medfør af De Forenede Nationers traktat af 24. september 1996 om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger.
Lov nr. 403 af 2. juni 1999§ 3
Med henblik på at udøve kontrol som nævnt i § 2 har inspektørerne og eventuelle observatører samt deres danske ledsagere i forening mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til, i det omfang det følger af traktaten, at
1) inspicere inspektionsområdet som fastlagt i inspektionsmandatet udstedt af Generaldirektøren for Det Tekniske Sekretariat i Organisationen for traktaten om et altomfattende forbud mod atomprøvesprængninger,
2) inspicere enhver ejendom, enhver bygning eller ethvert område inden for en bygning beliggende på inspektionsområdet bortset fra private boliger,
3) indsamle, behandle, analysere og om nødvendigt fjerne prøver, der stammer fra inspektionsområdet,
4) foretage boringer på inspektionsområdet,
5) medbringe og anvende måleredskaber og andet teknisk udstyr til indsamling og registrering af oplysninger og
6) efterlade måleredskaber og andet materiale på inspektionsområdet,
7) indhente alle øvrige oplysninger af betydning for inspektionen.
Stk 2. Ejeren eller brugeren af ejendom, hvor inspektion agtes foretaget, skal af by- og boligministeren eller den, der bemyndiges hertil, snarest muligt have meddelelse herom, medmindre der foreligger særlige grunde til at undlade dette. Foretages inspektion uden forudgående meddelelse, gives meddelelsen efterfølgende.
Stk 3. Politiet yder fornøden bistand til gennemførelse af inspektionen. By- og boligministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her