Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 95

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Lov nr. 1155 af 8. juni 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 26. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026

Afsnit IV Ejerforhold samt styring og ledelse m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 10. Styring og indretning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 95

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Organisatoriske krav

Et fondsmæglerselskab skal træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre kontinuitet og regelmæssighed i ydelsen af investeringsservice og udførelsen af investeringsaktiviteter. Fondsmæglerselskabet skal med henblik herpå anvende hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede systemer, herunder it-systemer, som oprettes og styres i overensstemmelse med artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, og hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede ressourcer og procedurer.

Stk 2. Et fondsmæglerselskab skal

  1. 1) have passende regler og procedurer for transaktioner med instrumenter omfattet af bilag 2, som omfatter fondsmæglerselskabets ledelse, ansatte og tilknyttede agenter,

  2. 2) have effektive procedurer med henblik på at træffe rimelige foranstaltninger for at hindre interessekonflikter, der kan skade kundernes interesser,

  3. 3) sikre kundernes ejendomsret til deres midler og de instrumenter, der er omfattet af bilag 2,

  4. 4) beskytte kundernes rettigheder og må ikke uden udtrykkeligt samtykke disponere over deres midler og instrumenter og

  5. 5) føre og opbevare fyldestgørende lister over alle udførte tjenesteydelser og transaktioner, i mindst 5 år efter at tjenesteydelsen er udført eller transaktionen er gennemført.

Stk 3. Et fondsmæglerselskab kan opbevare kunders instrumenter i samme depot (samledepot), hvis fondsmæglerselskabet har informeret den enkelte kunde om retsvirkningerne heraf og kunden har givet samtykke hertil. Fondsmæglerselskabet skal føre et register, hvoraf de enkelte kunders ejerforhold til de registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at kunders og et fondsmæglerselskabs egne instrumenter opbevares i samme depot. Finanstilsynet kan fratage et fondsmæglerselskab retten til at føre et samledepot.

Stk 4. I tilfælde af et fondsmæglerselskabs konkurs, rekonstruktionsbehandling el.lign. kan den enkelte kunde på grundlag af det i stk. 3, 2. pkt.

, anførte register udtage sine instrumenter af et samledepot, hvis der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.

Stk 5. Stk. 2, nr. 1

, 2 og 5 , finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der sælger, rådgiver om eller er formidlere af strukturerede indlån.

Stk 6. Stk. 2, nr. 2-4

, finder tilsvarende anvendelse for Danmarks Nationalbank og Statens Administration med de fornødne tilpasninger.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her