Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 44
Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Lov nr. 1155 af 8. juni 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 26. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026Afsnit II Tilladelse og virksomhed m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 5. Grænseoverskridende virksomhed
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 44
Indberetningskrav for filialer af tredjelandsinvesteringsselskaber
En filial af et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og som har opnået tilladelse i medfør af § 42, stk. 1 , og § 43, stk. 1 , skal hvert år indberette følgende til Finanstilsynet:
1) Størrelsen og omfanget af investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, der ydes eller udføres af filialen.
2) For investeringsselskaber, der udfører handel for egen regning som fastsat i bilag 1, afsnit A, nr. 3, investeringsselskabets månedlige minimums-, gennemsnits- og maksimumseksponering mod modparter beliggende i Den Europæiske Union.
3) For investeringsselskaber, der yder en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, den samlede værdi af finansielle instrumenter hidrørende fra modparter beliggende i Den Europæiske Union, som der er givet afsætningsgaranti for, eller som er placeret på grundlag af fast forpligtelse inden for de foregående 12 måneder.
4) Omsætningen og den samlede værdi af aktiverne svarende til de investeringsservicer og -aktiviteter, der er omhandlet i nr. 1 .
5) En detaljeret beskrivelse af de investorbeskyttelsesordninger, der er til rådighed for filialens kunder, herunder kundernes rettigheder som følge af investorgarantiordningen.
6) Den risikostyringspolitik og de risikostyringsordninger, som filialen anvender i forbindelse med de investeringsservicer og -aktiviteter, der er omhandlet i nr. 1 .
7) Ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktiviteter.
Stk 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som investeringsselskaberne skal indberette til Finanstilsynet til brug for Finanstilsynets overvågning af aktiviteterne i investeringsselskabernes filialer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her