Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 32

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Lov nr. 1155 af 8. juni 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 26. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026

Afsnit II Tilladelse og virksomhed m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 4. Tilknyttede agenter og anden tilladt virksomhed

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 32

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Fondsmæglerselskaber må kun have dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber eller investeringsselskaber, jf. dog stk. 2

.

Stk 2. Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et fondsmæglerselskab etablerer dattervirksomheder, der ikke er fondsmæglerselskaber eller investeringsselskaber, og som udøver en eller flere accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, afsnit B. Er der grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt.

Stk 3. Fondsmæglerselskaber, der har fået tilladelse til etablering af dattervirksomheder efter stk. 2

, skal ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet baseret på fondsmæglerselskabets faste omkostninger i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber medtage de faste omkostninger i de etablerede dattervirksomheder.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her