Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter § 147

Lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Lov nr. 1155 af 8. juni 2021, jf. lovbekendtgørelse nr. 467 af 26. april 2026, som ændret ved lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026

Afsnit VI Årsrapport og revision

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 16. Årsrapport og revision

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 147

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. Medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

  1. 1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

  2. 2) årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden eller koncernen, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og

  3. 3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som henholdsvis fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden og koncernen kan påvirkes af, og at en eventuel bæredygtighedsrapportering er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 154 a, stk. 5

    , og § 157 .

Stk 2. Underskrives årsrapporten digitalt, bortfalder kravet i stk. 1

om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.

Stk 3. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Stk 4. Et ledelsesmedlem kan ikke undlade at underskrive årsrapporten, selv om ledelsesmedlemmet er helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her