Lov om folketingsvalg på Færøerne § 57

Lov om folketingsvalg på Færøerne.

Lov nr. 458 af 30. juni 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 1432 af 1. december 2023

Kapitel 8. Brevstemmeafgivning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 57

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Modtagelse og kontrol af brevstemmer

Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal brevstemmer, der modtages, datoen for modtagelsen og det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2

, og datoen herfor. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og udformning.

Stk 2. Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks videresende brevstemmen til den pågældende kommune.

Stk 3. Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets udskrivelse og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye bopælskommune.

Stk 4. Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende valgdistrikt.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her