Lov om fleksydelse § 3a
Lov om fleksydelse.
Lov nr. 283 af 25. april 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 22. september 2026, som ændret ved lov nr. 1627 af 16. december 2025Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 2. Betingelser for ret til fleksydelse
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3a
Fortrydelsesordning
En person, der tilmeldes fleksydelsesordningen, og som forud for tilmeldingen har fravalgt at betale bidrag til efterlønsordningen, kan opnå ret til fleksydelse efter denne lov, hvis den pågældende
1) ikke inden folkepensionsalderen vil kunne opfylde kravet om indbetaling af fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 , og § 2 a ,
2) indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen uafbrudt har været medlem af en arbejdsløshedskasse
a) senest fra det 24. år, hvis personen er født den 1. januar 1973 eller senere, eller
b) senest fra den 1. januar 1997, hvis personen er født før den 1. januar 1973, og
3) har indbetalt fleksydelsesbidrag uafbrudt fra tilmelding til fleksydelsesordningen indtil fleksydelsesalderen.
Stk 2. Det er en betingelse, at tilmeldingen til fleksydelsesordningen sker, mindst 15 år før personen når fleksydelsesalderen, jf. § 1 a .
Stk 3. For personer, der indtil tilmeldingen til fleksydelsesordningen har indbetalt efterlønsbidrag efter § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , som ikke senere er tilbagebetalt, medregnes indbetalingerne til opfyldelse af kravene i stk. 1 og 2 .
Stk 4. Fleksydelsens størrelse fastsættes efter bestemmelserne i § 17 , dog således, at fleksydelsen nedsættes i forhold til det antal år, personen ved fleksydelsesalderen efter § 1 a ikke har indbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag, jf. § 2, stk. 1, nr. 4 , og § 2 a . Nedsættelsen sker med 2 pct. af sygedagpengenes højeste beløb for hvert års manglende bidragsbetaling. Perioder under 1 år medregnes i forhold til antal hele måneder.
Stk 5. Der kan ikke efterbetales manglende bidrag.
Stk 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her