Lov om fleksydelse § 34b
Lov om fleksydelse.
Lov nr. 283 af 25. april 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 22. september 2026, som ændret ved lov nr. 1627 af 16. december 2025Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 6. Videregivelse af oplysninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 34b
Udbetaling Danmarks kontrol
Udbetaling Danmark kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område , kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får fleksydelse, i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3 .
Stk 2. Udbetaling Danmark kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk 3. Udbetaling Danmark kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre ikkefølsomme oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af fleksydelse.
Stk 4. Udbetaling Danmark kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger, som er nævnt i stk. 2 og 3 , i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister . I det omfang oplysningerne, som er nævnt i stk. 2 og 3 , findes i indkomstregisteret, skal Udbetaling Danmark indhente oplysningerne herfra.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her