Lov om fleksydelse § 17

Lov om fleksydelse.

Lov nr. 283 af 25. april 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 22. september 2026, som ændret ved lov nr. 1627 af 16. december 2025

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Kapitel 4. Beregning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 17

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Fleksydelsens størrelse

Fleksydelsen udgør et beløb, der svarer til dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om sygedagpenge. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der er deleligt med 12.

Stk 2. Fleksydelse efter stk. 1

kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som personen har haft i beregningsperioden, jf. stk. 3 og 4 . Beløbet efter 1. pkt. opgøres på grundlag af skattepligtig indtægt, der er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 9 . Udbetalinger fra pensionsordninger medregnes ikke i beregningsgrundlaget.

Stk 3. Beregningsperioden omfatter de seneste hele indberetningsperioder, jf. lov om et indkomstregister, der dækker et sammenhængende år, jf. dog stk. 4

og 9 . Beregningsperioden regnes bagud fra den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse.

Stk 4. Hvis visitationen er sket mindre end 1 år før den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse, omfatter beregningsgrundlaget de indberetningsperioder, som ligger efter visitationen til fleksjob og indtil den 1. i måneden inden overgangen til fleksydelse. Indtægten i beregningsperioden efter 1. pkt.

ganges op til et årligt beløb.

Stk 5. Fleksydelse efter stk. 2-4

afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk 6. Det beløb, der følger af stk. 2-4

, reguleres en gang om året den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,75. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk 7. Fleksydelse udbetales, efter at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18

, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20 .

Stk 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af fleksydelse, herunder grundlaget for beregningen, efter stk. 2-4

.

Stk 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 126

eller § 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her