Lov om finansiel virksomhed § 71
Lov om finansiel virksomhed.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 16. april 2026, som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Afsnit IV Ejerforhold og ledelse m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 8. Ledelse og indretning af virksomheden
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 71
En finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder
1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
2) en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
3) skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,
4) effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, herunder ESG-risici på kort, mellemlang og lang sigt,
5) de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,
6) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
7) fyldestgørende interne kontrolprocedurer,
8) betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området og for net- og informationssystemer, som oprettes og styres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, og
9) personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen, herunder om ESG-risici og -virkninger og it-risici som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 52c), Europa-Parlamentets og Rådets i forordning (EU) nr. 575/2013.
Stk 2. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse.
Stk 3. Et pengeinstitut og et realkreditinstitut skal udarbejde, vedligeholde og ajourføre individuelle erklæringer, der beskriver roller og opgaver for alle medlemmer af direktionen, den faktiske ledelse og for personer med ansvar for nøglefunktioner. Instituttet skal også udarbejde, vedligeholde og ajourføre en oversigt over instituttets ledelsesstruktur og arbejdsopgaver for de organisatoriske ansvarsområder, som indgår i instituttets forretningsmodel, med nærmere oplysninger om rapporteringsveje, ansvarsfordeling og opgaver for de omfattede personer. Instituttet skal til enhver tid gøre de individuelle erklæringer og oversigten tilgængelig for de omfattede personer.
Stk 4. For kryptoaktiver skal institutterne foretage forudgående vurderinger af de eksponeringer, som de agter at påtage sig, og af tilstrækkeligheden af eksisterende processer og procedurer til styring af markedsrisici og modpartsrisici og indberette disse til Finanstilsynet.
Stk 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her