Lov om finansiel virksomhed § 7

Lov om finansiel virksomhed.

Lov nr. 453 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 16. april 2026, som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Afsnit II Tilladelse, eneret, virksomhedsområde og udenlandske institutter

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 3. Tilladelse, eneret m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 7

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Tilladelse til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsforvaltningsselskaber

Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales samt i at yde lån for egen regning, dog ikke på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, jf. § 8, stk. 3

, skal have tilladelse som pengeinstitut. Pengeinstitutter må kun udøve virksomhed som nævnt i bilag 1 samt virksomhed efter §§ 24-26 . Pengeinstitutter kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Ved pengeinstitutters ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter finder § 28 , § 30, stk. 4 , §§ 45-48 , 67 og 94 , § 95, stk. 1-5 og 7 , og §§ 96 , 108 og 243 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter anvendelse. Virksomheder, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 2, litra b , skal have tilladelse som pengeinstitut.

Stk 2. Følgende har eneret til fra offentligheden at modtage indlån og andre midler, der skal tilbagebetales:

  1. 1) Pengeinstitutter.

  2. 2) Udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 1

    , eller §§ 30 eller 31 .

  3. 3) Sparevirksomheder.

  4. 4) Staten.

  5. 5) Danmarks Nationalbank.

Stk 3. Følgende kan fra offentligheden modtage andre midler, der skal tilbagebetales, bortset fra indlån:

  1. 1) Realkreditinstitutter.

  2. 2) Et skibsfinansieringsinstitut.

  3. 3) KommuneKredit.

  4. 4) Projektejere, såfremt de modtagne midler er modtaget som led i et crowdfundingudbud omfattet af reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2020/1503 af 7. oktober 2020 om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere for erhvervslivet.

  5. 5) Virksomheder, såfremt modtagelse af andre midler, der skal tilbagebetales, eller udlånsvirksomhed ikke er en væsentlig del af virksomhedens drift.

Stk 4. Pengeinstitutter, staten og udenlandske kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 1

, og §§ 30 eller 31 , har eneret til ved henvendelse til offentligheden at tilbyde sig som modtagere af indlån.

Stk 5. Pengeinstitutter har eneret til at benytte henholdsvis betegnelsen »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« i deres navn. Andre virksomheder, bortset fra banker, der er oprettet ved lov, må ikke anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er pengeinstitutter. Et pengeinstitut må ikke betegne sin virksomhed på en måde, der er egnet at fremkalde det indtryk, at det er landets nationalbank.

Stk 6. Pengeinstitutter skal benytte henholdsvis betegnelsen »bank«, »sparekasse« eller »andelskasse« i deres navn, jf. dog stk. 7

. Selskabsloven § 2, stk. 2-4 , §§ 3 og 347 , finder tilsvarende anvendelse på sparekasser og andelskasser.

Stk 7. Et aktieselskab, som i medfør af reglerne i §§ 207-213

overtager en andelskasse eller en sparekasse, er berettiget til at betegne sig som andelskasse henholdsvis sparekasse, idet dog ordet »aktieselskab« eller deraf dannede forkortelser skal tilføjes navnet.

Stk 8. En virksomhed, der søger om tilladelse efter stk. 1

, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til 5 mio. euro.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her