Lov om finansiel virksomhed § 181
Lov om finansiel virksomhed.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 432 af 16. april 2026, som ændret ved lov nr. 403 af 28. april 2014, lov nr. 1490 af 23. december 2014, lov nr. 1549 af 13. december 2016, lov nr. 712 af 20. juni 2025, lov nr. 1638 af 16. december 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Afsnit V Finansielle virksomheders kapitalforhold
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 12. Koncernregler, konsolidering m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 181
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem en finansiel virksomhed og
1) virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med den finansielle virksomhed som dattervirksomheder, associerede virksomheder eller modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,
2) virksomheder eller personer, der er forbundet med den finansielle virksomhed gennem snævre forbindelser, jf. § 5, stk. 1, nr. 15 , eller
3) virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2 , hvor personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.
Stk 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra den finansielle virksomhed, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her