Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v. § 7
Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v..
Lov nr. 357 af 3. marts 2026Kapitel 5. Fælles regler for engangsbeløb
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
Engangsbeløb udbetales uden ansøgning til personer, der er berettiget hertil efter §§ 1-4 , jf. dog stk. 3-5 , § 4, stk. 4, 4.-6. pkt. , og § 6 . Modtagere af engangsbeløb efter §§ 1-3 får meddelelse om udbetalingen via udbetalingsmeddelelsen fra modtagerens finansielle institut. Modtagere af engangsbeløb efter § 4 får afgørelse om udbetalingen af Udbetaling Danmark.
Stk 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension anmoder personer omfattet af §§ 1 og 2 , som ikke har en nemkonto, om at oprette en nemkonto eller anvise en anden konto til udbetaling af engangsbeløbet. Anmodningen sendes via Digital Post eller ved almindeligt brev til den bopælsadresse, der fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), når ydelsesmodtageren er undtaget fra Digital Post.
Stk 3. Folkepensionister, der er omfattet af § 3 , og som havde bopæl i udlandet den 31. december 2025, skal selv ansøge om beløbet, jf. stk. 5 , og skal selv indsende oplysninger om formue, jf. § 3 . Udbetaling Danmark orienterer på borger.dk om retten til engangsbeløb.
Stk 4. Revalidender, der er omfattet af § 1, nr. 15 , og som modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed, skal selv ansøge om beløbet, jf. stk. 5 . Arbejdsmarkedets Tillægspension orienterer på borger.dk om retten til engangsbeløb.
Stk 5. Personer, der den 1. juli 2026 ikke har modtaget engangsbeløb efter §§ 1-4 , kan ansøge om engangsbeløbet. Personen skal dokumentere at være berettiget til engangsbeløb efter §§ 1 , 2 , 3 eller 4 . Ansøgningen om engangsbeløb efter 1. pkt. og stk. 3 og 4 skal være modtaget hos henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Udbetaling Danmark senest den 30. september 2026.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her