Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v. § 4

Lov om engangsbeløb til modtagere af forsørgelsesydelser, folkepension, børne- og ungeydelse og uddannelsesstøtte m.v..

Lov nr. 357 af 3. marts 2026

Kapitel 4. Ret til engangsbeløb til modtagere af børne- og ungeydelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Udbetaling Danmark udbetaler et engangsbeløb til personer for det yngste barn, som de for april 2026 modtog børne- eller ungeydelse for, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse

, jf. dog stk. 3 og 4 . Børn eller unge, der selv modtog børne- eller ungeydelsen for april 2026, har tilsvarende ret til engangsbeløbet.

Stk 2. Engangsbeløbet efter stk. 1

udgør 5.000 kr. og udbetales, jf. 2.-6. pkt. og stk. 3 , til den eller de personer, der har ret til engangsbeløbet efter stk. 1. Modtog en person hele børne- eller ungeydelsen som nævnt i stk. 1, udbetales hele engangsbeløbet som nævnt i 1. pkt. til vedkommende, jf. dog 4. og 5. pkt. Udbetaltes børne- eller ungeydelsen som nævnt i stk. 1 med halvdelen til hver modtager, udbetales halvdelen af beløbet som nævnt i 1. pkt. til hver, jf. dog 4. og 5. pkt. Beløbet, som en person har ret til efter 1.-3. pkt., reduceres, i det omfang den børne- eller ungeydelse, som er nævnt i stk. 1 , blev udbetalt forholdsmæssigt til personen, jf. § 2, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse , således at personen har ret til samme forholdsmæssige andel af engangsbeløbet efter 1.-3. pkt., jf. dog stk. 3, 2. pkt. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, i det omfang den udbetalte ungeydelse som nævnt i stk. 1 er forholdsmæssigt reduceret efter § 5, stk. 4, 4. pkt., i lov om en børne- og ungeydelse . Beløbet efter 4. og 5. pkt. afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk 3. Engangsbeløbet efter stk. 1

udbetales ikke til personer, der senest den 31. maj 2026 har modtaget engangsbeløb efter §§ 1-3 , jf. dog 2. pkt. Uanset 1. pkt. udbetales forskellen mellem det udbetalte engangsbeløb efter §§ 1-3 og den andel af engangsbeløbet efter stk. 1 , som personen har ret til efter stk. 2 . Engangsbeløbet efter stk. 1 udbetales ikke, hvis Udbetaling Danmark senest den 31. maj 2026 har truffet afgørelse om tilbagebetaling af børne- eller ungeydelsen for april 2026.

Stk 4. Engangsbeløbet efter stk. 1

udbetales uden ansøgning til personer, hvis indkomstgrundlag for topskat, jf. personskattelovens § 7 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, ifølge den pr. 31. maj 2026 senest leverede eller indhentede årsopgørelse for indkomståret 2025 eller, hvis denne ikke foreligger, den senest leverede eller indhentede årsopgørelse for indkomståret 2024 fra told- og skatteforvaltningen, jf. § 5 , ikke oversteg et bundfradrag som nævnt i 3. pkt. Ved udbetaling af engangsbeløbet efter stk. 1 uden ansøgning lægges udelukkende oplysninger om modtagerens indkomst i den pr. 31. maj 2026 senest leverede eller indhentede årsopgørelse som nævnt i 1. pkt. til grund. Bundfradraget efter 1. pkt. udgør 475.300 kr., hvis årsopgørelsen for 2025 anvendes, og 457.500 kr., hvis årsopgørelsen for 2024 anvendes. Personer, for hvem der ikke pr. 31. maj 2026 foreligger en årsopgørelse for indkomståret 2024 eller 2025, kan efter ansøgning få udbetalt et engangsbeløb efter stk. 1 , hvis personen dokumenterer, at vedkommendes indkomst, jf. 1. pkt., i indkomståret 2025 ikke oversteg bundfradraget for indkomståret 2025, jf. 3. pkt. Personer, der pr. 31. maj 2026 beskattes efter kildeskattelovens § 48 F , kan kun efter ansøgning få udbetalt engangsbeløb efter stk. 1 , hvis personen dokumenterer, at vedkommendes indkomst, jf. 1. pkt., tillagt personens indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F fratrukket arbejdsmarkedsbidrag ikke oversteg bundfradraget for indkomståret 2025, jf. 3. pkt. Personer, der er omfattet af § 4, stk. 8, i lov om en børne- og ungeydelse og endnu ikke på tidspunktet for den automatiske udbetaling har fået udbetalt børne- eller ungeydelsen som nævnt i stk. 1 , kan efter ansøgning få udbetalt et engangsbeløb efter stk. 1 .

Stk 5. For personer, der kun har været skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 1

, i en del af det indkomstår, hvis årsopgørelse anvendes, jf. stk. 4 , anvendes grundlaget for topskat, jf. personskattelovens § 7 , jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved opgørelsen af indkomsten efter stk. 4 .

Stk 6. I indkomstgrundlaget efter stk. 4

fradrages et beløb svarende til størrelsen på ydelsesmodtagerens samlede indbetalinger til aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A , aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A som opgjort efter 3. pkt. Beløbet omregnes til et bruttobeløb ved at dividere med 0,6. Beløbet efter 1. pkt. kan ikke overstige det grundbeløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1 , gælder for ydelsesmodtageren.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her