Lov om en ordning for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer § 2
Lov om en ordning for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer.
Lov nr. 736 af 1. juni 2015§ 2
Klima-, energi- og bygningsministeren nedsætter et råd, der træffer afgørelse om alle forhold vedrørende ordningen for økonomisk risikoafdækning i forbindelse med geotermiboringer, herunder afgørelse om, hvilke geotermiboringer der efter ansøgning kan blive omfattet af ordningen nævnt i § 1, stk. 1 , bortset fra de forhold, hvor ministeren træffer afgørelse.
Stk 2. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger medlemmerne af rådet, herunder formanden. Rådet består af 1 formand og op til 5 medlemmer. Rådet skal omfatte de nødvendige faglige kompetencer, herunder kompetencer vedrørende boringer, geologi, økonomi og fjernvarme. Rådets medlemmer er uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra ministeren.
Stk 3. Rådet kan oppebære indtægter og foretage udbetalinger eller give tilsagn om udbetaling af midler fra ordningen, når der er truffet afgørelse om optagelse i ordningen, jf. stk. 1 .
Stk 4. Klima-, energi- og bygningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.
Stk 5. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter rådets forretningsorden og de nærmere regler for rådet, herunder regler om udpegning af medlemmer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her