Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 125
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lov nr. 548 af 7. maj 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1656 af 30. december 2024, lov nr. 1657 af 30. december 2024, lov nr. 1687 af 30. december 2024, lov nr. 1749 af 29. december 2025, lov nr. 1750 af 29. december 2025, lov nr. 303 af 24. februar 2026 og lov nr. 616 af 30. juni 2026Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Afsnit VI Særlige ordninger, herunder jobafklaringsforløb og fleksjob
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 20. Fleksjob m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 125
Tilbagebetaling af fleksløntilskud
Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger om forhold beskrevet i § 123, stk. 2, 3. pkt. , eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og den ansatte har modtaget fleksløntilskud med urette eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget fleksløntilskud.
Stk 2. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1 , § 114 c, stk. 3 , §§ 114 d , 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1 , eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v . Dette gælder også, hvor kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 1. pkt. for samme periode.
Stk 3. Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse.
Stk 4. Tilbagebetalingskravet efter stk. 1-3 bortfalder, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige . Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her