Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 117
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lov nr. 548 af 7. maj 2019, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024, som ændret ved lov nr. 1654 af 30. december 2024, lov nr. 1655 af 30. december 2024, lov nr. 1656 af 30. december 2024, lov nr. 1657 af 30. december 2024, lov nr. 1687 af 30. december 2024, lov nr. 1749 af 29. december 2025, lov nr. 1750 af 29. december 2025, lov nr. 303 af 24. februar 2026 og lov nr. 616 af 30. juni 2026Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Afsnit VI Særlige ordninger, herunder jobafklaringsforløb og fleksjob
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 20. Fleksjob m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 117
Indhold
En person, der er visiteret til fleksjob, kan få ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob med fleksløntilskud efter § 123 . Fleksjob kan alene oprettes hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
Stk 2. Personer, der er ansat i fleksjob, kan udstationeres i udlandet, når følgende betingelser er opfyldt:
1) Personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.
2) Udstationeringen er frivillig for personen.
3) Der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter § 134 eller løn- og arbejdsvilkår efter § 122 .
4) Udstationeringen er højst af 1 års varighed.
5) Personen er sikret hjemrejse.
Stk 3. En person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig, modtager ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik . Personen er omfattet af indsats efter denne lov, jf. afsnit III og IV. En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis, som indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen skal anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder.
Stk 4. En person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed i form af tilskud efter § 126 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her