Lov om elektroniske cigaretter m.v. § 22b
Lov om elektroniske cigaretter m.v..
Lov nr. 426 af 18. maj 2016, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 4. november 2024, som ændret ved lov nr. 1669 af 30. december 2024 og lov nr. 728 af 1. september 2026Kapitel 8. Kontrol og forbud mod markedsføring
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 22b
Told- og skatteforvaltningen kan tage elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen med disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Erhvervsstyrelsen med henblik på beslaglæggelse, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.
Stk 2. Told- og skatteforvaltningen kan tage elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen disse, som er under transport ind i det danske toldområde fra øvrige dele af EU's toldområde eller fra et land uden for EU, i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til Erhvervsstyrelsen, hvis forvaltningen har grund til at antage, at de er i strid med strafbelagte regler i denne lov, strafbelagte regler fastsat i medfør af denne lov eller strafbelagte regler i forordninger vedrørende denne lovs anvendelsesområde.
Stk 3. Erhvervsstyrelsen kan til sikring af told og afgifter tage elektroniske cigaretter med eller uden nikotin og genopfyldningsbeholdere med eller uden nikotin samt udstyr og smagsstoffer, der benyttes sammen disse, som er henstående hos fabrikanter, importører eller detailforhandlere m.v., i bevaring med henblik på overdragelse af produkterne til told- og skatteforvaltningen.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her