Lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring § 8

Lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Lov nr. 394 af 2. maj 2016, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 8. juli 2026

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2007.

Kapitel 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ledelse

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 8

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forestår den daglige ledelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under ansvar over for bestyrelsen.

Stk 2. Direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er den til enhver tid værende direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Direktøren for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan bemyndige en anden ledende medarbejder i Arbejdsmarkedets Tillægspension til at varetage funktionen som direktør i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk 3. Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk 4. Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Stk 5. Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal sikre, at opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder sted på forsvarligt grundlag og således, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her