Lov om betalinger § 75
Lov om betalinger.
Lov nr. 652 af 8. juni 2017, jf. lovbekendtgørelse nr. 463 af 26. april 2026, som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 764 af 8. september 2026Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 5. Oplysningskrav
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 75
En bruger kan opsige en rammeaftale uden varsel, medmindre der mellem parterne er aftalt en opsigelsesfrist. Opsigelsesfristen må ikke overstige 1 måned.
Stk 2. I forbindelse med indgåelse af en rammeaftale kan det aftales mellem parterne, at udbyderen kan opsige rammeaftalen med mindst 2 måneders varsel på den i § 72, stk. 3 , fastsatte måde, medmindre andet følger af hvidvaskloven. Opsigelse af en rammeaftale om en basal betalingskonto eller en basal erhvervskonto kan kun ske i overensstemmelse med §§ 13 og 13 e i lov om betalingskonti og basale erhvervskonti .
Stk 3. Udbyderen må ikke opkræve et gebyr fra brugeren for opsigelse af en rammeaftale, jf. dog stk. 4 .
Stk 4. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, såfremt en rammeaftale er indgået for en tidsbegrænset periode på mere end 6 måneder eller på ubestemt tid og denne opsiges af brugeren inden udløbet af de første 6 måneder. Et gebyr skal stå i rimeligt forhold til udbyderens omkostninger ved opsigelsen.
Stk 5. I det omfang der opkræves løbende gebyrer for en betalingstjeneste, kan udbyderen kun opkræve gebyrer for perioden frem til rammeaftalens ophør. Forudbetalte gebyrer skal tilbagebetales forholdsmæssigt.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her