Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 54b
Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
Lov nr. 1705 af 27. december 2018, som ændret ved lov nr. 2394 af 14. december 2021, lov nr. 897 af 21. juni 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023, lov nr. 716 af 20. juni 2025 og lov nr. 734 af 20. juni 2025Kapitel 7. Kommunens tilsyn og ansvar
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 54b
Udgifter til udlændinge
Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 kommunens udgifter til et udenlandsk barn eller en ung udlænding, der har fået opholdstilladelse efter
1) udlændingelovens §§ 7 eller 8 ,
2) udlændingelovens § 9 b ,
3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1 , i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b ,
4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 , som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3 , eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,
5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1 , når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3 ,
6) udlændingelovens § 9 c , når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1 , når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9 c ,
8) udlændingelovens § 9 e eller
9) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.
Stk 2. Staten afholder fuldt ud udgifter til hjælp efter § 13, stk. 1, nr. 3-9 , i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen.
Stk 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter efter § 13, stk. 1, nr. 3-9 , og §§ 14-17 til
1) udlændinge, som inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold på baggrund af en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og
2) udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her