Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet § 38

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Lov nr. 1705 af 27. december 2018, som ændret ved lov nr. 2394 af 14. december 2021, lov nr. 897 af 21. juni 2022, lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 754 af 13. juni 2023, lov nr. 716 af 20. juni 2025 og lov nr. 734 af 20. juni 2025

Kapitel 5. Behandling af sager og afvikling af nævnsmøder

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 38

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Udebliver barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne fra mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet, eller forlader barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne nævnsmødet uden tilladelse fra nævnet, og kan den eller de pågældende ikke straks bringes til stede, udsættes sagen.

Stk 2. Nævnet kan dog under særlige omstændigheder fremme en sag, hvis sagen anses for tilstrækkeligt oplyst og barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne er udeblevet uden lovligt forfald eller har forladt nævnsmødet uden nævnets tilladelse.

Stk 3. Nævnet kan endvidere under særlige omstændigheder fremme en sag, hvor barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne har lovligt forfald, hvis sagen anses for tilstrækkeligt oplyst og barnets eller den unges eller forældremyndighedsindehavernes forhold taler for, at sagen behandles uden barnets eller den unges eller forældremyndighedsindehavernes tilstedeværelse.

Stk 4. Politiet yder bistand til nævnet med henblik på at sikre barnets eller den unges og forældremyndighedsindehavernes tilstedeværelse ved nævnsmødet.

Stk 5. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om politiets bistand efter stk. 4

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her