Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 26d

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Lov nr. 1090 af 23. december 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved lov nr. 1630 af 16. december 2025 og lov nr. 761 af 8. september 2026

Kapitel 8. Forskellige bestemmelser

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 26d

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Til brug for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration af refusions- og tilskudsordninger og bidragsopkrævninger skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om følgende:

  1. 1) Elever og lærlinge.

  2. 2) Uddannelsessøgende.

  3. 3) Ansatte.

  4. 4) Arbejdsgivere.

Stk 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil i medfør af stk. 1

behandle personoplysninger om navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, skole- og uddannelsesoplysninger, praktik- eller uddannelsesaftaler, indkomstoplysninger, oplysninger om udbetalinger eller opkrævninger, virksomhedsidentitet og oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Stk 3. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indsamler de personoplysninger, der er nævnt i stk. 2

, fra arbejdsgivere, CPR-registeret, CVR-registeret, told- og skatteforvaltningen, Danmarks Statistisk, Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedets organisationer, uddannelsesinstitutioner, Digitaliseringsstyrelsen og Børne- og Undervisningsministeriet.

Stk 4. Til brug for beregning, udbetaling og opkrævning af bidrag efter denne lov skal Arbejdsmarkedets Tillægspension behandle, herunder indsamle, almindelige personoplysninger om arbejdsgivere, der indberetter ATP-bidrag for deres ansatte. Der vil blive behandlet oplysninger om virksomhedsidentitet, navn, personnummer, kontaktoplysninger, kontooplysninger, beregnet og skyldigt bidrag, oplysninger om betalingsevne, der indhentes i forbindelse med inddrivelse af bidrag, og oplysninger om indberettet ATP-bidrag.

Stk 5. Arbejdsmarkedets Tillægspension indsamler de personoplysninger, der behandles i medfør af stk. 4

, fra CPR-registeret, CVR-registeret og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her