Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 26c
Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Lov nr. 1090 af 23. december 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 1046 af 18. august 2025, som ændret ved lov nr. 1630 af 16. december 2025 og lov nr. 761 af 8. september 2026Kapitel 8. Forskellige bestemmelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 26c
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive følgende oplysninger om arbejdsgivere, der har en måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5 , til faglige udvalg og institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, til brug for opgaver med lærepladsopsøgende arbejde:
1) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1 , fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, jf. dog nr. 2 .
2) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af arbejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1 , uden kategorisering af uddannelse eller uddannelsesniveau i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, i det omfang disse data vedrører individer, hvis uddannelsesoplysninger er fortrolige efter § 26 b, stk. 2 .
3) Arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5 , multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1 , vægtet med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6-9 .
4) Arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1 , vægtet med en modelparameter, jf. § 21 a, stk. 6-9 , på tidspunktet for videregivelse af oplysningen, jf. § 21 a, stk. 4 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her