Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink § 1
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
Lov nr. 2185 af 29. december 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2022§ 1
Midlertidigt forbud mod hold af mink
Hold af mink er ikke tilladt til og med den 31. december 2022.
Stk 2. Det er til og med den 31. december 2022 forbudt at
1) ind- og udføre levende mink til og fra Danmark,
2) til- og fraføre levende mink mellem besætninger i Danmark og
3) tilføre mink til de i stk. 3 og 4 nævnte dyrehold.
Stk 3. Stk. 1 og 2 omfatter ikke
1) hold af mink i zoologiske haver, dyreparker og lign.,
2) hold af mink i cirkus, forlystelsesparker og lignende virksomheder og
3) privates hold af domesticerede former af mink, dog maksimalt fem mink.
Stk 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter ansøgning give tilladelse til at fravige stk. 1 og 2 med henblik på tekniske og videnskabelige undersøgelser, der udføres under tilsyn af Dyreforsøgstilsynet. Der kan fastsættes vilkår for tilladelsen.
Stk 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om ændring af undtagelserne nævnt i stk. 3 og 4 , herunder at de i stk. 3 nævnte hold af mink omfattes af forbuddet i stk. 1 og 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her