Lov om afgift af svovl § 19

Lov om afgift af svovl.

Lov nr. 421 af 3. april 2025, jf. lovbekendtgørelse nr. 362 af 3. april 2025, som ændret ved lov nr. 1776 af 29. december 2025

§ 19

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kontrolbestemmelser

Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv.

Stk 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1

nævnte eftersyn.

Stk 3. Det i stk. 1

nævnte materiale skal på told- og skatteforvaltningens anmodning udleveres eller indsendes til denne.

Stk 4. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om deres indkøb og salg af varer med et afgiftspligtigt indhold af svovl til virksomheden.

Stk 5. Told- og skatteforvaltningen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk 6. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos de i stk. 4

og 5 omhandlede virksomheder.

Stk 7. I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1

og 6 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her