ÅU-loven § 8

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksensuddannelse) m.v..

Lov nr. 508 af 30. juni 1993, jf. lovbekendtgørelse nr. 383 af 16. marts 2026

§ 8

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Deltagerbetaling

Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse, jf. dog stk. 3

og stk. 6 . Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse, medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst to forsøg.

Stk 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan indhente oplysninger om beregningsgrundlag.

Stk 3. Børne- og undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2

, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling herfor.

Stk 4. For de kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5, 2. pkt.

, opkræves fuld deltagerbetaling, dog ikke for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser inden for social- og sundhedsområdet. For kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5, 3. pkt. , opkræves fuld deltagerbetaling fra kriminalforsorgen. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.

Stk 5. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen, bortfald og tilbagebetaling af deltagerbetalingen, og om, hvilke oplysninger der skal gives i forbindelse med tilmelding.

Stk 6. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan opkræves deltagerbetaling for enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 3

, jf. stk. 4 , og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.

Stk 7. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående uddannelser udbudt efter denne lov institutionen skal opkræve deltagerbetaling for.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her