Ligningsloven § 9L

Lov om påligningen af indkomstskat til staten.

Lov nr. 517 af 19. december 1942, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025, som ændret ved lov nr. 710 af 13. juni 2023, lov nr. 198 af 25. februar 2025, lov nr. 749 af 20. juni 2025, lov nr. 1630 af 16. december 2025, lov nr. 1642 af 16. december 2025, lov nr. 1755 af 29. december 2025, lov nr. 1775 af 29. december 2025, lov nr. 1781 af 29. december 2025, lov nr. 615 af 30. juni 2026, lov nr. 616 af 30. juni 2026, lov nr. 722 af 1. september 2026, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 763 af 8. september 2026

§ 9L

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan personer fradrage procenten nævnt i stk. 3

af deres fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 , jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 2 . Pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 indgår med det beløb, hvormed de i indkomståret fradrages efter pensionsbeskatningslovens § 18 . Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 , og efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Øvrige pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Der kan højst beregnes fradrag af et grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 .

Stk 2. Indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4

, fragår i den efter stk. 1 beregnede sum af fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og bortseelsesberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 , når der i det foregående indkomstår er foretaget sådanne udbetalinger. 1. pkt. gælder dog ikke:

  1. 1) Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension

    .

  2. 2) Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet.

  3. 3) Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension eller seniorpension.

  4. 4) Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.

  5. 5) Udbetaling til efterladte.

  6. 6) Udbetaling af pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1

    og 2 .

  7. 7) Udbetaling af børnepension.

Stk 3. Procenten nævnt i stk. 1

udgør 8 for indkomstårene 2018 og 2019 og 12 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår, jf. dog 2. pkt . Fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når den folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pension , der gælder for den pågældende ved indkomstårets begyndelse, udgør procenten 20 for indkomståret 2018, 22 for indkomståret 2019 og 32 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her