Ligningsloven § 9D
Lov om påligningen af indkomstskat til staten.
Lov nr. 517 af 19. december 1942, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025, som ændret ved lov nr. 710 af 13. juni 2023, lov nr. 198 af 25. februar 2025, lov nr. 749 af 20. juni 2025, lov nr. 1630 af 16. december 2025, lov nr. 1642 af 16. december 2025, lov nr. 1755 af 29. december 2025, lov nr. 1775 af 29. december 2025, lov nr. 1781 af 29. december 2025, lov nr. 615 af 30. juni 2026, lov nr. 616 af 30. juni 2026, lov nr. 722 af 1. september 2026, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 763 af 8. september 2026§ 9D
Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C, stk. 1-8 , ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.
Stk 2. Godtgør modtageren af uddannelsesstøtte som nævnt i § 9 C, stk. 10 , at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og uddannelsessted, finder § 9 C, stk. 10 , ikke anvendelse. I sådanne tilfælde finder reglerne i stk. 1, 2. og 3. pkt. , anvendelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her