Ligningsloven § 27E
Lov om påligningen af indkomstskat til staten.
Lov nr. 517 af 19. december 1942, jf. lovbekendtgørelse nr. 1500 af 24. november 2025, som ændret ved lov nr. 710 af 13. juni 2023, lov nr. 198 af 25. februar 2025, lov nr. 749 af 20. juni 2025, lov nr. 1630 af 16. december 2025, lov nr. 1642 af 16. december 2025, lov nr. 1755 af 29. december 2025, lov nr. 1775 af 29. december 2025, lov nr. 1781 af 29. december 2025, lov nr. 615 af 30. juni 2026, lov nr. 616 af 30. juni 2026, lov nr. 722 af 1. september 2026, lov nr. 729 af 1. september 2026 og lov nr. 763 af 8. september 2026§ 27E
Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for en 10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori afhændelsen sker. Det er en betingelse, at afhændelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af ovennævnte arbejde, og at hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det nævnte selskab.
Stk 2. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for 10-års-perioden, jf. dog stk. 3 og 4 . Beløb, der er medregnet i indkomsten for ét år, kan ikke senere overføres til et andet år. Ved afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 skal der gives oplysning om den del af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst.
Stk 3. Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter skal en til afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori afståelsen sker.
Stk 4. Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal vederlag som nævnt i stk. 2, 3. pkt. , medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indkomstskattepligten ophører, eller hvor der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her