LG-loven § 3
Lov om lønmodtagernes garantifond.
Lov nr. 116 af 13. april 1972, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 27. november 2024§ 3
I situationer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-4 , kan fonden i det enkelte tilfælde i alt højst udbetale 160.000 kr. til hver lønmodtager for krav nævnt i konkurslovens § 94, nr. 2 , og § 95, stk. 1, nr. 1-3 og 5 . Krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning), jf. konkurslovens § 95, stk. 1, nr. 1, 2. pkt. , er dog ikke omfattet af den grænse, der gælder for fondens udbetalinger efter 1. pkt .
Stk 2. I situationer som nævnt i § 2 a, stk. 2, 1. pkt. , kan fonden inden for en periode af 18 måneder udbetale op til 3 måneders løn og andet vederlag til hver lønmodtager, dog i alt højst 80.000 kr. I situationer som nævnt i § 2 a, stk. 2, 2. pkt. , kan fonden udbetale op til 1 måneds løn og andet vederlag til hver lønmodtager, dog i alt højst 26.667 kr. Når fonden har påbegyndt en betalingsperiode, kan der i referenceperioden på 18 måneder ikke udbetales ud over de fastsatte begrænsninger efter 1. pkt. i forhold til samme arbejdsgiver. Referenceperioden regnes fra indledningen af den rekonstruktionsbehandling, som først har medført udbetaling fra fonden.
Stk 3. Beskæftigelsesministeren kan ændre beløbene i stk. 1 og 2 under hensyn til lønudviklingen.
Stk 4. I situationer som nævnt i § 1, stk. 2 , og hvor virksomheden er ophørt, kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 1 , jf. stk. 3 .
Stk 5. I situationer som nævnt i § 1, stk. 2 , og hvor virksomheden ikke er ophørt, kan fonden udbetale i samme omfang som efter stk. 2 , jf. stk. 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her