LER-bekendtgørelsen § 28

Bekendtgørelse om Ledningsejerregistret.

Bekendtgørelse nr. 716 af 27. august 2026

I medfør af § 2, stk. 5

, § 3, stk. 2-5 , § 5, stk. 7 , § 6, stk. 3 , § 7, stk. 6 og 7 , § 8, stk. 5 og 6 , § 9, stk. 3 , § 10, stk. 4 og 5 , § 13, stk. 4 , § 17 , § 18 , § 20 , § 21, stk. 2 og 3 , § 22, stk. 1-3 , § 23 , § 24, stk. 2 , § 25 , § 26, stk. 2 , og § 27 i lov nr. 564 af 10. maj 2022 om Ledningsejerregistret , som ændret ved lov nr. 736 af 20. juni 2025, og efter forhandling med forsvarsministeren, justitsministeren, by- land- og transportministeren og Danske Regioner fastsættes:

Kapitel 4. Krav til ledningsoplysninger, der udleveres gennem Ledningsejerregistret

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 28

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Ledningsejer skal udlevere oplysninger om en lednings eller et ledningstracés nøjagtighedsklasse, jf. stk. 2

.

Stk 2. Ved nøjagtighedsklasse forstås i denne bekendtgørelse: Kategori for nøjagtighed af angivelsen af et objekts placering i et koordinatreferencesystem.

Stk 3. Nøjagtighedsklassen skal oplyses særskilt for den horisontale placering og den vertikale placering.

Stk 4. Ledningsejer skal angive, at en ledning eller et ledningstrace har én af følgende nøjagtighedsklasser:

  1. 1) Ledningens eller ledningstracéets stedbestemmelse kan afvige med op til 0,25 meter.

  2. 2) Ledningens eller ledningstracéets stedbestemmelse kan afvige med op til 0,50 meter.

  3. 3) Ledningens eller ledningstracéets stedbestemmelse kan afvige med op til 1,00 meter.

  4. 4) Ledningens eller ledningstracéets stedbestemmelse kan afvige med op til 2,00 meter.

  5. 5) Ledningens eller ledningstracéets stedbestemmelse kan afvige med mere end 2,00 meter.

Stk 5. Er en ledning eller et ledningstracé nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden inden for det danske søterritorium eller kontinentalsoklen før 1. juli 2023, kan ledningsejer oplyse, at nøjagtighedsklassen er ukendt, hvis nøjagtigheden ikke kendes.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her