LD-loven § 8c
Lov om lønmodtagernes dyrtidsfond.
Lov nr. 7 af 9. januar 1980, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 14. januar 2025, som ændret ved lov nr. 711 af 20. juni 2025 og lov nr. 1623 af 16. december 2025Kapitel 5. Årsrapport og revision
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 8c
Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
Stk 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 8 l ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1 , skal der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet.
Stk 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 8 l i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt. , skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her